Solen drømmer

Stort højt strittende stikkende imod solen, presses det ned mod Jorden

For I midten af kronen ligger jeg, herskeren eneren og originalen
Med solen som dommer.

Her ligger jeg så alene I kronen og hersker over alt noget lidt
Og I virkeligheden intet.

Men solen lader mig dog gøre det

Ud/Hjem

Ud.
Så er jeg på vej til Fyn. Hvad er der dog på Fyn der kan få mig til at tage hele vejen fra hund, mand og det velkendte? Jeg tror det er kærlighed og drømme.

Låst i en rutine, en pålagt en af slagsen.
Bindende ansvar som alligevel er livet.
Tanker om fremtiden, uden energi.
Tanker om harmoni og andres fremgang, kan afprøves på Fyn.
Hos den af alle som ved hvor jeg kommer fra, inden jeg mister hende.
Hvordan kom jeg dertil? Hvordan kom hun? Var hun mere ærlig, er hun?
Jeg er nok ikke helt ærlig, i hvert fald har jeg ikke helt det jeg vil ha.
Selvom jeg har det mange gerne vil ha, hvor utaknemmelig må jeg være?
Nu tager jeg til Fyn, sætter mine tanker i system, og vender hjem som det hele menneske! Det er da kærlighed og drømme! Eller er det egoisme.

Forskellen er minimal.

Hjem
Så er turen tilbage til det trivielle og normalen, men jeg er klar, jeg er opladet og jeg er fyldt med savn. Mand og baby.

Forventninger brudt og alligevel bekræftet.
Vejr der bestemmer selv og skaber irritation.
Forestillet idyl som på ydersiden lover idyl, bryder løftet.
Heldige dejlige pige med styr på fremtid og det gode liv, overrasker og er som mig.
Er det vi har normen? Kompromis som I hemmelighed er ynkeligt at bryde sig om.
Ro over hele linien, åbne vidder, sol ikke sol, dal og planlagt natur.
Fyn holder lidt af det jeg forestiller mig, uden at jeg siger noget om krav.
To liv som er ens væk fra hinanden, I storby og ikke.
Jeg har fået rum plads liv og bekræftelse.
Spædet med en mørk regn som tolkes.

Det er bare regn på en dejlig tilværelse.

I venteposition til noget helt stort

I venteposition til noget helt stort
Noget som kan give en ligegyldig ro eller uro
En unødvendig ubehagelig situation
Man frivilligt sætter sig i hver sommerstart

Først efter 10 års gentagelse
Endnu ikke fået brugt det
Omverdenens krav
Om fuldendelse og dygtiggørelse

Du er sød, du siger det forventede
Du er den man naivt tror på
Du er den som menes at have svaret
Selvom det i grunden er mig selv

Først efter års gentagelse
Indser jeg det er ligegyldigt
Livet kører videre selvisk
Og alle kan blive noget stort

Du skal ikke vide, du skal tro.

Eller jeg vil ikke há at vide at jeg skal tro noget… jeg tror når jeg vil og på hvad jeg vil. Men ærligt talt… hvorfor skulle jeg ikke have en til at sige hvad jeg skal og ikke skal. Jeg vil gerne tro, men på hvad? Please give mig en noget at tro på, alt, det er lige meget hvad.

Jeg kan tro på at det er vinden og kulden som giver mig influenza, men hvad med bakterierne? Jeg kan vælge at tro at foråret bringer kærligheden med sig… den kan man jo heldigvis ikke måle. Kærligheden skal da bare komme hvis den vil, ikke som den dumme influenza. Hvis man satte influenza og kærlighed op mod hinanden for at finde en vinder, hvem ville så vinde… hvad ville man egentligt vælge? Hvad får jeg ud af influenza? Hvad får jeg ud af kærlighed? Hvad går over og hvad gør ikke, eller er i det mindste længere om det?

Jeg tror jeg ved at der ikke er noget at tro på, men til gengæld noget at gøre, noget at tage sig til og noget at begynde med… Begynd, og dvæl ikke i spørgsmålet om viden og tro.

Pludselig lykke

Det er mystisk som verden er skruet sammen.

Michael har været arbejdsløs i 4 måneder og pludselig er han igen en del af arbejdsmarkedet. Det er fantastisk. Oven i det har jeg fået min kontrakt og det endelige svar på hvad min løn kommer til at være. Puha det er en del mere end jeg havde regnet med.

Alt det gode overvinder den ting som må ske når det går godt. Selvfølgelig skete der noget dårligt. Jeg faldt på cyklen og slog mit knæ helt vildt. Men ved i hvad? jeg er super ligeglad, for jeg har fået stor løn og michael har fået job!!!!!!

Hurra...

En blog simpelthen.

Her kan jeg måske smide mine tanker hen, og så glemme dem.

Jeg hedder Jan, er midt i et rodet liv, og ved at det hele nok skal gå. Der er mange ting som slet ikke fungerer, men der er ved gud også mange ting som jeg ikke værdsætter nok. Jeg er i en dum økonomisk situation men har 3 jobs så mon ikke det hele nok skal gå. Min kæreste er uden for job, og fandeme om han kan komme ind på markedet igen. Det er svært for nogle og en selvfølge for andre.

Jeg elsker at være drenget. Spille playstation, computer og bare nørde istedet for at tage opvasken. Det sagt, kan jeg være det største prinsesse. Ting skal til tider og i rette situationer, være perfekte. Der må gerne være rart jo.

Men når der er rodet, er der rodet i mit hoved. Her er stedet som skal være min lille aftager af mine tanker. Jeg har digte, små historier, holdninger og drømme. Hvis du gider læse det, er det på eget ansvar og en stor ære for mig. Men som alt her i verden, tror jeg ikke på tvang. Hvis man ikke gider, så lad være.

Men hvis du gider, så velkommen.