lørdag den 30. marts 2013

Amazon + Goodreads = Love

Så er det gode nyheder!

Amazon som producerer min ynglings e-bog læser, Kindle, har købt Goodreads, min ynglings social medieside. Hvor jeg kan holde styr på hvad jeg har læst, hvad andre læser og få inspiration til hvad jeg skal læse i fremtiden.

Hvad betyder det for Goodreads?

En forøgelse af antallet af brugere, som sitet virkeligt har manglet. Men derudover vil det gøre siden mere integreret i den omkringliggende verden. Der har hersket en hel del navlepilleri på siden, som jeg nu også mener der gør i den fysiske bogverden. Flere brugere, mere aktivitet og større integration.

Men hvad med Amazon?

Deres Kindle anbefaler brugerne nye bøger på baggrund af tidligere købte bøger. Men hvis man ikke køber bøger i deres store, vil man ikke få ret relevante anbefalinger, og det er de skam godt klar over. Hvis de derimod linker Kindlen op med Goodreads, vil de kunne få et bredere analysegrundlag og give mere relevante anbefalinger.

Jeg glæder mig til at se det i aktion. Det er jo også interessant om det bliver tilgængeligt på ældre Kindles...

Hvad skriver andre om det?
http://feedly.com/k/10dtQjc

http://www.engadget.com/2013/03/28/amazon-acquires-goodreads-kindle-recommendation-engine/

tirsdag den 19. marts 2013

Social læsning

Med Spotify kan du vise andre hvad du hører af film, med Netflix kan du vise hvilke serier og film du ser og med Goodreads kan du dele med dine venner, hvilke bøger du læser... med alt hvad der følger med det.

Jeg læser det som interesserer mig, og det er måske ikke altid emner som hører under hvad folk identificerer mig med. Jeg elsker science fiction, eventyr, historiske romaner mv. Men hvad sker der når folk i mit professionelle netværk ser det? Forhåbentligt ikke andet end, at nuancen ved mig øges.

Der er et spørgsmål ude om hvorvidt deling af det læste, kun foregår når det er noget lødigt og korrekt som bliver læst. Vil du føle dig bremset i at læse noget pladderromantisk hvis du vidste dine fodboldvenner så med? Når selskaber som Goodreads ser med, for at kunne rette deres anbefalinger til videre læsning, er det så i vikeligheden med til at stoppe folk i at læse det de virkelig vil? Bliver vi for ensrettede i det vi læser?

Jeg læser det jeg vil, og jeg er glad for at nogen følger med. Jeg får anbefalinger jeg kan tage til mig eller lade være, og jeg elsker at blive udfordret i mit syn på mine venners preferencer.

Tankerne strømmer fra dette link: