søndag den 26. maj 2013

Fanfiction og Kindle

Amazon Kindle Worlds er jo genialt for de fantastiske mennesker derude som er fan af en bogverden, og som elsker at skrive sine egne bidrag til verdenen. Det er en udskældt genre, og den læses vel også kun fa de få som er i den verden i forvejen. Men skriv hvad du syns er fantastisk, udgiv det, tjen lidt på det og støt de oprindelige forfattere... det er da genialt. Ja Amazon har rettighederne, men det er vel fint, hvad skulle der ske ved det. Hvis noget af det bliver så populært at det evt. skal filmatiseres, så går det nok endda... 

Super fint at støtte dem som skriver indenfor subgenrer. Gå amok fans!

torsdag den 23. maj 2013

Lektielæsning i fremtiden

Har i set de søde små skolebørn med en skoletaske der er større end dem selv?

Her er endelig tanker som kan være med til at redde staklerne.

Lektielæsning i fremtiden og evt. et socialt undervisningsplatform for undervisere og elever. Her kan man dele noter og tanker. Det hele uden at slæbe rundt på tunge bøger.

http://www.engadget.com/2013/05/13/sony-13.3-inch-prototype-e-paper-tablet/?utm_source=Feed_Classic&utm_medium=feed&utm_campaign=Engadget#comments

mandag den 20. maj 2013

Forlagene og deres forældede tankegange

Med tiden er der flere og flere virksomheder som må tænke anderledes. Det kan være deres marked helt er forsvundet og derfor må satse på noget helt nyt, eller at de simpelthen må dreje nøglen om.

Så findes der forlagene, som gang på gang nægter at se deres egen død i øjnene. De er ikke unværlige. Det er muligt at udgive sine ting selv og have succes med det. Hvorfor dælen skal man trækkes med så sløv og gammeldags fordyrende et element?

Nu har de så nægtet folk en tjeneste som alle har været glade for. eReolen har været så stor en success, at forlagene simpelthen har måttet lukke den. Hvad de ikke tjener tykt på, skal der ikke satses på. Istedet har de lanceret Ebib.dk hvor man så kan låne bøger som før, men de stakkels biblioteker skal så betale dyre licenser, så forlagene kan tjene de penge de plejer. Det ville jo også være helt forfærdeligt hvis de ikke kunne drysse fine gaver og priser over de etablerede forfattere, som jo hellere må klappes på ryggen og slikkes et sted.

Alt i alt, er det utroligt at forlagene begrænser kulturen og tænker så gammeldags, i profittens navn... Stakkels forfattere og stakkels os.

Her kan du læse mere om denne debat:

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/2013/05/14/131253.htm