fredag den 12. juni 2009

Udstilling i Odense

Puha så er jeg tilbage efter en god tur til Odense. Jeg boede på hotel Sas Raddison og arbejdede der også i forbindelse med en messe som SSAI afholdt. Vi skulle gøre klar til udstilling og sørge for at alle standeholderne var tilfredse med det hele. Det var i sig selv ganske let nok. Det var bare hårdt at rende rundt og have overblik og en masse bolde i luften. Nå men til det gode.

Stort hotelværelse med badekar... såååå dejligt. DSB 1' på vej derover og den lækreste mad i restauranten. Så dejligt et job jeg har!!! Og 8 timers overarbejde oveni!

torsdag den 4. juni 2009

Homo Pinvin

http://www.berlingske.dk/article/20090604/viden/90604070/
Hvor smukt! Hvis de kan, så kan vi andre sku da os fnis.

Jeg gider ikke kaste mig ind i debatten om adobtion for homoseksuelle, andet end at sige, at der ved gud ikke er nogle gode modargumenter. Hvis to fysisk/psykisk handicappede må få børn og den dertilhørende fuldtidsplejepersonale, ud over deres egne plejere... så må to velfungerende homoseksuelle, uanset køn, med godt job og god stabil levesituation, vel for pokker gerne passe et barn... de selv kan elske, holde om og sørge for.

Nå så debatterede jeg lidt alligevel...

onsdag den 3. juni 2009

Medicademy eksamen

Lige i dette øjeblik, sidder jeg og kigger ud over 20 svedende eksaminanter som alle har betalt og af egen fri vilje, har meldt sig til og er mødt op til eksamen. Igår var der 275 og idag 20. to forskellige uddannelser, og alligevel sveder de lige så meget. Der er debat i øjeblikket om hvorvidt folkeskolens eksamener er ligegyldige, og i det lange løb er de vel. Ingen er ansat på sin folkeskole-historie-eksamens-karakter. Men men men, man er oftest ansat på baggrund af en bestået eksamen. Tænk hvis første gang man skulle til eksamen, var til den eksamen som skulle stå og forsvare ens viden resten af livet. Ja man kan sagtens snakke om faglighed og at hvis man kan sine ting så burde man ikke være nervøs for noget. Så går det jo nemlig godt. Men som så meget andet, er der en bekymrende del som tror, at det menneskelige ikke er en del af uddannelse, Man kan, og ja det er for mange almen viden, altid falde i en grøft som hedder angst, nervøsitet og anden momental sindsyge. Der er altid, lige meget hvad, og ret umålbart, en del af præstationen, selv for den bedste eksaminant, noget som spiller ind i præstationen og endeligt det resultat som kommer ud af bestræbelserne. Derfor vil er det helt essentielt at der er en eksamen i folkeskolen, ligemeget om den giver adgang til noget målbart overhoved. Jeg tror på at den giver adgang til kommende eksamenssituationer, være det skriftlige som mundtlige. Se folkeskolens eksamener som øvelser i at blive eksamineret. Du vil alligevel hele dit liv blive eksamineret.

Nå tilbage til de svedende mennesker. Det er voksne mennesker, men de er fuldstændigt lige som børn, til deres første eksamen i folkeskolen. De er lige så nervøse, lige så svedende. Men de har da i det mindste prøvet det før... med sved og tårer.

tirsdag den 2. juni 2009

Lægemiddelkonsulent eksamen

Mærkelig følelse. Idag skal ca. 270 kursister til lægemiddelkonsulent eksamen, og jeg skal stå og puste dem i nakken. Holde øje med at de ikke snyder og at de har hvad de skal bruge. Voksne snyder mere end børn... men der er måske også meget mere på spil. Hvis det er deres virksomhed som har betalt gildet, ville jeg godt nok føle mig lidt presset. Hvis man snød og virksomheden fik det at vide, så... var den ikke god.

Nå det er heldigvis ikke mig som skal til eksamen, jeg skal bare gå rundt og holde øje.