Lige i dette øjeblik, sidder jeg og kigger ud over 20 svedende eksaminanter som alle har betalt og af egen fri vilje, har meldt sig til og er mødt op til eksamen. Igår var der 275 og idag 20. to forskellige uddannelser, og alligevel sveder de lige så meget. Der er debat i øjeblikket om hvorvidt folkeskolens eksamener er ligegyldige, og i det lange løb er de vel. Ingen er ansat på sin folkeskole-historie-eksamens-karakter. Men men men, man er oftest ansat på baggrund af en bestået eksamen. Tænk hvis første gang man skulle til eksamen, var til den eksamen som skulle stå og forsvare ens viden resten af livet. Ja man kan sagtens snakke om faglighed og at hvis man kan sine ting så burde man ikke være nervøs for noget. Så går det jo nemlig godt. Men som så meget andet, er der en bekymrende del som tror, at det menneskelige ikke er en del af uddannelse, Man kan, og ja det er for mange almen viden, altid falde i en grøft som hedder angst, nervøsitet og anden momental sindsyge. Der er altid, lige meget hvad, og ret umålbart, en del af præstationen, selv for den bedste eksaminant, noget som spiller ind i præstationen og endeligt det resultat som kommer ud af bestræbelserne. Derfor vil er det helt essentielt at der er en eksamen i folkeskolen, ligemeget om den giver adgang til noget målbart overhoved. Jeg tror på at den giver adgang til kommende eksamenssituationer, være det skriftlige som mundtlige. Se folkeskolens eksamener som øvelser i at blive eksamineret. Du vil alligevel hele dit liv blive eksamineret.
Nå tilbage til de svedende mennesker. Det er voksne mennesker, men de er fuldstændigt lige som børn, til deres første eksamen i folkeskolen. De er lige så nervøse, lige så svedende. Men de har da i det mindste prøvet det før... med sved og tårer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar